Facebook er ikke et seriøst medie – vores kunder er kun på LinkedIn??!

Skrevet

af | 11. sep 2019

Facebook eller LinkedIn? Kom ud over platformssnakken

I dagens indlæg, vil jeg gerne udfordre det typiske B2B-segment, der ofte mener at Facebook ikke er et seriøst medie og at deres kunder udelukkende findes på LinkedIn. Det er en sandhed med modifikationer.

På LinkedIn kan det være at det fungerer super godt hvis du gerne vil have fokus på en særlig jobposition eller nogle særlige virksomheder. Så er det en god ting at udvælge disse mennesker. Det er Facebook mindre god til. Der bliver typisk ikke skrevet helt så mange jobtitler på og hvor folk arbejder henne, osv. Der hvor Facebook til gengæld er rigtig, rigtig god, det er i det vi kalder remarketing, altså når vi skal genmarkedsføre til de mennesker som vi har forsøgt at ramme med vores budskab.

Salg af B2B Ydelser

Lad os sige at du sælger en ydelse fra din virksomhed til andre virksomheder, som der godt kan være en lang beslutningsproces på. Så giver det god mening først at finde de rigtige mennesker til at vise dit budskab frem til. Det kan enten være hvis du ved hvad det er de søger efter på Google, eller du måske laver opsøgende annoncering til dem ud fra deres jobposition eller type af virksomhed de sidder i. Hvis det er en lang beslutningsproces, så er det ikke sikkert at du bare ved at vise dem en annonce ti gange, får dem til at gå ind og lægge en ordre på 2 ½ million i din virksomhed. Derfor kan det give gode resultater at kombinere den rette udvælgelse af de rigtige mennesker med remarketing på f.eks. Facebook.

Grunden til at du skal skifte fra det seriøse virksomhedsmedie LinkedIn over til fritidsmediet Facebook, det er fordi at næsten alle mennesker er på Facebook. Det vil sige, du er egentlig, som annoncør eller sælger af produktet, er ret ligeglad med hvor folk er henne, bare det er de rigtige mennesker. Mennekser som du ved har været eksponeret for dit budskab, forstår hvad det er for en type produkt du sælger, og kan bruge produktet.

Brug platformene sammen til at skabe større engagement og “retention”

Hvis du så har annonceret til de rigtige mennesker på LinkedIn, så går de ind og kigger på din hjemmeside – og er ganske tilfredse med hvad de kan læse sig til. Men måske er det er ikke lige nu at de vil tage beslutningen eller det tager måske et halvt år at beslutte gennem bestyrelsen. Så kan det være at det giver mening at køre det vi kalder et remarketing-flow. Vi viser dem forskellige features, forskellige benefits over hvad jeres produkt eller ydelse indeholder over en længere periode.

Bliv husket nu og om 6 måneder

Dermed bliver du ved med at være ”top of mind” hos kunden – altså når de tænker på det her emne, så bliver I ved med at poppe frem. Det kan være at I kører en intensiv indsats kort efter at de har været inde på jeres hjemmeside, og så en gang om måneden, så minder I dem lige om at I findes. Fortæller om de nyheder der er, viser cases frem, eller andre ting som skaber større tillid og sørger for at de måske er mere åbne for at tage dialogen med jer.

 

Flere veje til flere møder

Hvis I også har telemarketing, kold kanvas eller noget andet som salgsproces, så giver det måske nogle nemmere møder hvis de i forvejen har hørt om jer og er blevet bedre præsenteret for jeres produkter. På den måde kan du kombinere flere gode medier ved at udvælge de rigtige mennesker og sidenhen få vist de samme budskaber og et uddybende budskab til disse personer. Uanset om de så er på LinkedIn, Facebook, Youtube, eller en af de mange platforme som bruger Googles displaynetværk.

Du skal derfor ikke låse dig fast på, at der kun er én vej til at komme ud til kunderne med dit markedsføringsbudskab, eller at der kun er et medie som der virker.

Hvis du tror det, så er der nok også andre der mener det samme, og det kan give dig en fordel.

At være tilstede i kundens tanker og hverdag

Du skal sørge for at fylde i kundens privatsfære på en ordentlig måde, der sørger for at du kommer frem uanset hvad kunden foretager sig. Dermed får du mere taletid til at vise frem og fortælle om hvad du kan. Du har altså en god mulighed at få vist produktet til kunden over en længere periode, og det forøger chancen for at de også vil vælge jer når du tager snakken med dem. Derfor, så kom ud over platformssnakken og begynd i stedet at overveje hvordan du kan fylde mere i kundens bevidsthed, således at du har en chance for at sælge dit produkt til dem.

Brug for mere hjælp til online markedsføring?

Hvis du vil have flere gode tips til hvordan du kan forbedre din online markedsføring, så har jeg en e-bog som du kan hente på gratisebog.dk. Der får du seks trin til bedre markedsføring, hvoraf to af dem er udvælgelsen af de rigtige prospects og det produkt vi sælger til dem. De andre fire, det er noget der kommer oveni. Prøv at gå ind og se om det kunne være noget for dig.

Hvis du har brug for hjælp til at få forbedret din online markedsføring, så skal jeg gerne udarbejde et tilbud eller en gratis markedsføringsplan til hvordan du kan komme videre.