En webshops vigtigste tal i Google Ads – Se om du er profitabel på 1 minut

Skrevet

af | 15. nov 2018

Hvis alt er sat rigtigt op i din Google Ads og Analytics – kan du på 1 minut se om du tjener penge på dine Google Ads.

Så lad os komme igang, der er kun 50 sekunder tilbage!

Klik ind på Google Ads.

Vælg Alle kampagner, Tidsperiode: sidste 30 dage.

Gå ind i kolonner og sørg for at “Cost”, “Conv. Value / Cost”, “Conversion Value” og “Cost / Conv.” er sat til.

Se så på tallene.

Overskud og livstidsværdi

Du kender bedre avancerne i din Webshop end jeg gør. Men hvis du sælger tøj eller andre varer som du køber ind fra en leverandør vil du nok gerne have pengene igen 5-20 gange på dine annoncer.

Har du egenproducerede varer kan det være du kan klare dig med 2-5. Hvis du sælger et abonnement, er det måske helt fint at du taber penge på den første betaling – fordi du kender livstidsværdien for dine kunder, som måske er 20 gange så høj som startkøbet.

Med Conv Value / Cost får du at vise præcist hvad forholdet er mellem din indtægt på førstesalget og udgifterne på annoncer hertil. Den tager al den konverteringsværdi som den har målt som værende kommet fra dine kampagne og deler dem med den udgift (cost) du har haft på annoncer.

  • 100 kr tjent på 10 krs forbrug give en værdi på 10,0 
  • 5000 kr tjent på 250 kr forbrug giver en værdi på 20,0
  • 75.000 kr tjent på 10.000 krs forbrug giver en værdi på 7,5
  • 100 kr tjent på 100 krs forbrug giver 1,0

Hvad er et godt afkast på dine annoncer?

Det er svært at sige – det skifter fra virksomhed til virksomhed. Jeg har arbejdet med en som var helt tilfreds med tal på 2,0 og en anden som ikke ville have annoncer der performede under 10,0 da der så ingen reel avance var.  Hvis du ikke er sikker på hvad avancen er, er der i hvertfald noget at gå videre med. Du kan også kigge på en pris pr. Konvertering

Et forsimplet regnestykke (alle tal eks moms):

  • Hvis du giver fx. 30 kr for et salg (eks moms) via Google Ads
  • Din gennemsnitlige ordre er 240 kr (ordreværdi)
  • Du giver gratis fragt og mister 39 kr pr ordre (udgift)
  • Indkøbsprisen på dit produkt er 100 kr (udgift)
  • Du har emballage for 7 kr til en ordre (udgift)
  • Og pakkeren skal også have ca 10 kr i løn (udgift)

Hvilket overskud får du så pr. Ordre?

Ordreværdi – (Udgifter) = Overskud pr ordre

240 – (30 + 39 + 100 + 7 +10) = Overskud pr ordre

240 – (186) = 54 kr pr ordre

Om det er godt eller skidt vil jeg lade være op til dig. Men det er ikke store beløber pr. ordre så der skal mange salg igennem for at det bliver til mange penge.

Hvordan forbedrer du afkastet på dine annoncer?

Pro-Tip 1: Lavere pris for salg Hvis du har 1000 salg om måneden (54.000 i overskud), så betyder 10 kr mindre  for at få et salg på Google altså 10.000 kr ekstra i overskud pr måned- en forbedring i overskuddet på 18%!

Pro-Tip 2: Øg ordreværdi Hvis du kan øge ordreværdien med fx. 29 kr med et mersalg som alle dine kunder kan bruge, eller sikre at folk genkøber hver måned eller en gang i kvartalet, så har du pludselig en rigtig pæn forretning!

Pro-Tip 3: Skær ned på udgifter Rammeaftaler for lidt billigere fragt eller en ny måde at pakke på, som sparer tid – kan yderligere flytte tallet. 2 kr mindre til pakning af en ordre og 4 kr mindre til fragt pr forsendelse giver også ekstra tal på bundlinjen. 

 

Check dit salg i forhold til forbrug – og se hvor du skal forbedre dine annoncer og din forretning.