Hvad f*nden laver du?
Et indspark til bedre markedsføring for især ydelsesudbydere
Jeg havde lige et super fedt møde i dag med en ny kunde, hvor vi kom til at tale om vigtigheden af at kunne fortælle hvad man laver. Eller rettere sælger.
For de fleste virksomheder er det indlysende hvad de sælger, sikkert også for dig. Men ved den potentielle kunde, der læser på din hjemmeside, faktisk PRÆCIS hvad du sælger?
Floskler, smarte ord og visions-mål kan lyde super fedt som en overskrift, men er det i virkeligheden det som sælger din ydelse bedst?
Hvad nu hvis du i stedet for at skrive “Vi er fokuserede, dygtige og engagerede i det vi gør” faktisk skrev PRÆCIS hvad du lavede – ikke noget kækt – bare direkte “jeg gør *det her* for mine kunder”.
Den store fejl, som mange begår når de beskriver, hvad de kan, er at fortælle om ALT hvad de kan, i stedet for det helt specifikke, som kunder fx. leder efter.
Lad os tage en af mine landingssider som eksempel, på http://simpelremarketing.dk kan du se teksten:
Simpel og Professionel Remarketing til mindre virksomheder
Vi hjælper dig med at opsætte remarketing så du får fulgt op på alle dine besøgende helt automatisk.
Det er ret specifikt, det fortæller i hvertfald hvad jeg laver, hvem jeg tilbyder det til og hvad “pointen” er.
Det gør det nemmere for læseren at afkode om “er det her noget for mig?” og om faktisk er det, de leder efter.
Du kan prøve at overveje om du kan gøre det tydligere for din kunde, hvad det er du laver og tilbyder.
Hvis du tilbyder mange forskellige ydelser, så få dem delt op hver for sig, i temaer.
Det gør det nemt at spore sig rigtigt ind på det man leder efter, og hver eneste side kan være så udpenslet og specifik at man kan tillade sig at tage alt det relevante med, om PRÆCIS det emne.
Det gør egentlig også at al din annoncering bliver nemmere:
Søgeannoncering:
Du kan vælge de helt rigtige søgeord, skrive de helt rigtige annoncer og vælge en helt specifik landingsside. #profit
Remarketing:
Du kan vælge at annoncere kun til dem som det er relevant for, eller i hvertfald sende dine budskaber med en 1:1 landingsside for relevant indhold
SEO:
Google er vild med specifikke sider der fortæller om den relevante term, og i en samling med alt der er relevant om emnet, har du et rigtig godt fundament for gode placeringer og trafik.
Content marketing:
Du kan være super “niché” og kun fortælle om præcis det emne, så de der interesserer sig for det, kan læse/høre/se med.
Så derfor: Fortæl hvad fanden du laver 😉
Rigtig god dag!