Hvad skal du vide om online marketing – før du begynder at betale store penge for det?

Skrevet

af | 1. okt 2019

 

I denne artikel vil jeg gerne fortælle lidt om hvad jeg ønskede at folk, der ikke betaler for online annoncering, vidste før de startede med det. En af de ting jeg hører allermest fra nybegyndere er, at det er dyrt. Markedsføring koster penge og alt over 1000 kroner om måneden er både spild og dårligt givet ud.

Det kan jeg godt give dem ret i, i hvert fald hvis det ikke bliver til kunder. Men den rette online markedsføring bør ses som en investering. En investering der skal måles på, ligesom alt andet – selvfølgelig skal man se om der kommer noget ud af det.

Det gælder selvfølgelig om at vælge den rigtige form for online markedsføring, så man har chancen for at det kan blive til noget og at der faktisk kommer kunder igennem. Men hvis man fra start af siger at det er en stor udgift, og 1000 kroner eller 10.000 kroner er mange penge, så har man ikke nødvendigvis ret.

I min anden virksomhed bruger vi omkring 100.000 om måneden på online markedsføring. Rigtig mange siger at det er virkelig mange penge, og fokuserer på dette.

Men det er også rigtig godt givet ud, for der kommer meget mere ind igen. De fleste mennesker vil gerne bytte 10 kroner for 100 kroner. Eller 1000 kroner for 10.000 kroner, eller 100.000 kroner for en million. Dermed er online markedsføring ikke nødvendigvis dyrt, så længe at vi altså har fået det til at virke.

 

Start i de små

Den bedste måde at få din online markedsføring i topform, det er naturligvis ved at starte i det små. Det har jeg gjort både med min egen virksomhed og med rigtig mange af de kunder vi har hjulpet efterhånden.

Vi starter på et relativt lille budget, så vi kan få lidt data ind og finde ud af hvad virker eller ej. Herefter begynder vi lige så langsomt at skrue op. Det kan være at man fordobler budgettet eller skruer op med et par tusinde kroner om måneden, eller at vi tidobler når vi kan se, at tingene faktisk virker.

Jeg har før lavet nogle simple korrektioner for kunders GoogleAds-kontoer. Jeg gik ind og så at deres online markedsføring først og fremmest virkede. De fik kunder, de lavede overskud, og de brugte markant mindre end hvad de tjente på omsætning ud fra de annoncer de har lavet. Så hvad kunne jeg gøre for dem?

Jeg kunne naturligvis kaste mig over at skrive en bedre annonce, det skal man selvfølgelig altid. Men det handler om at udpege de største punkter hvor man gør en forskel. Derfor gik jeg ind og kiggede på deres budget, hvor jeg kunne se at deres budget rent faktisk kunne femdobles til markedsføring. Det var helt uden at ændre hvad der blev givet per besøgende, og dermed var der også en god chance for at de kunne få mange flere kunder i hus, uden at betale væsentligt mere per kunde der kom ind.

Hvis du for eksempel bruger 500 kroner om dagen på annoncering, så mener Google måske at der sagtens kan leveres for dette – men du løber altså tør klokken 11 om formiddagen. For har du brugt alle dine penge som du vil sætte af til det og Google kan ikke vise flere annoncer.

Hvis du allerede laver overskud på de 500 kroner – lad os sige at du får 2.500 kroner ind i din butik, eller bare et beløb som giver overskud i sidste ende – så ville det da være ærgerligt ikke at skrue op. Du kan se om virksomheden kan bruge 750 kroner og være profitabel, og så ellers opjustere efter behov.

 

Se udover beløbet

Det handler ikke om beløbets størrelse, men om hvor meget det bliver til. Hvis din virksomhed skal være stor, så nytter det ikke at sige at dit online markedsføringsbudget kun må være på 1000 kroner om måneden. Det bliver aldrig til rigtig store penge – det kan jeg sige med det samme. Omvendt, så skal man heller ikke starte med 100.000 om dagen i sit annonceringsbudget hvis man ikke har noget data at læne sig op ad.

For at undgå alle de finere tekniske og analytiske detaljer her i starten, så vil jeg bare understrege hovedpointen. Er online markedsføring en udgift?

Ja, til at starte med er det.

Men hvad så hvis vi finder ud af, at den her udgift faktisk giver os tifold igen, uanset om det er penge på bundlinjen, flere kunder i røret, flere i pipelinen, eller flere handler? Så længe at du simpelthen øger resultatet og effektiviteten af virksomheden, så ville det være ærgerligt hvis du ikke forsøger at satse lidt mere på det og få flere kunder ind.

Det ville være et stort skridt hvis folk turde tage nej-hatten af og tro på at online markedsføring kan måske virke for dem. Det kræver selvfølgelig at du stoler på at den der sætter annoncering op for dig, faktisk kan hjælpe dig og ved hvad de taler om.

Det kræver også at du beslutter dig for at tage en kalkuleret risiko og prøver at smide en sum penge i det, som du godt kan tåle at miste. Så kan du se om en smule ikke kan blive til mere – eller meget mere!

 

Tænk bredt og i en fuld marketing strategi

Derudover, har jeg også bemærket at kunder nogle gange har sat sig fast på en bestemt trafikkanal. Måske mener de at de skal være på Facebook, Google, eller LinkedIn.

Det er naturligvis godt at de gerne vil give deres besyv med, men det er også vigtigt at overveje hvor man er i processen. Hvad har din virksomhed brug for? Er det nye folk ind, skal du have de rigtige mennesker ind, lave noget om på hjemmesiden? Eller skal du få mindet kunderne om at virksomheden eksisterer og få opsat noget annoncering til dem i en længere periode?

Det handler om at lade sig guide lidt af erfaringen fra et bureau, som man selvfølgelig tør stole på og som man også tror gerne vil hjælpe og ikke kun sigter efter en månedlig fakturering.

Prøv at give slip i tanken om bestemte kanaler. Det giver normalt kun mening hvis man har fyldt alle de andre kanaler ud og hvad de kan performe med, og man så falder over et nyt, relevant medie. Så skal man selvfølgelig afprøve det.

Men hvis du står overfor at skulle starte op med online markedsføring eller have suppleret lidt op, så søg råd og vejledning. Find ud af hvad der kunne give bedst mening for din type af virksomhed. Det handler ikke kun om mediet, om det er Facebook, Google eller LinkedIn, det handler også om hvilken type kampagne det er. Hvordan skal du følge op på den? Skal du lave en såkaldt lead-kampagne, skal du forsøge direkte at lave salg, eller skal du bare hive nogle folk ind på siden?

Find ud af hvad forretningsmålet er, og få sat en kampagne op som kan understøtte det. Gør endelig brug af de rådgivningskapaciteter der er ude i marketingbureauerne, så du rent faktisk kan få valgt det rigtige.

 

Hold øje med dit bureau

Jeg har også et ekstra tip til dig angående bureauerne. Hvis marketingsbureauet ikke stiller nogen spørgsmål til din virksomhed, så er der meget lav sandsynlighed for at de forstår dig. Det kunne være alt fra hvem I sælger til, hvordan I optimerer siden eller følger op på kunder, men hvis der ingen spørgsmål er for at øge forståelsen, så vil de nok bare gerne sætte noget hurtigt og nemt op.

Det dur ikke for dig. Du har brug for at der er nogen der forstår din forretning og generelt har forretningsforståelse. Du kan ikke nøjes med en tilfældig juniorkonsulentstilling i et nyopstartet firma, som aldrig har prøvet at arbejde med rigtige forretninger og kun har et grundkursus i GoogleAds. Det er sandsynligvis ikke nok til at skabe gode resultater for dig.

Gå derfor ud og find nogen som faktisk kan forstå din forretning, kan forklare hvad du gør, og stiller kritiske spørgsmål. Det må også gerne være dem du synes er svære at svare på eller er irriterende, fordi de rammer et ømt punkt i din forretningsmodel. Prøv at tage fat i en af dem, og så spørg hvordan de kan hjælpe dig, hvis du gerne vil opnå det her mål.

Hvis du vil have flere gode råd, så gå ind på gratisebog.dk. Der ligger der seks forskellige trin til elementer du kan kigge på i din online markedsføring, og om hvordan du kan komme videre med at få tilføjet mere til din forretning.