Lær digital annoncering fra bunden – tre workshops i Vejle til efteråret
Lær digital annoncering fra bunden – tre workshops i Vejle til efteråret
Mange iværksættere ved godt, at de burde annoncere online. Nogle har prøvet at booste et opslag på Facebook. Andre har hørt, at LinkedIn er godt til B2B. Men de færreste har en reel forståelse for, hvad de betaler for, hvem de rammer, og om deres budget overhovedet bliver brugt fornuftigt.
Det vil vi gerne ændre på.
Til efteråret afholder Lead Your Way tre workshops om digital annoncering på Spinderihallerne i Vejle. Workshoppene er bygget op som et forløb, hvor vi starter fra bunden og gradvist går dybere. Du kan deltage i én enkelt workshop eller følge hele forløbet.
Fælles for alle tre er, at det ikke er inspirationsforedrag. Det er hands-on workshops, hvor vi arbejder med din forretning, kigger i annonceværktøjerne sammen og giver dig noget konkret med hjem.
Workshop 1: Facebook-annoncering for alle
15. september 2026, kl. 10-12, Spinderihallerne
Den første workshop er for dig, der ikke har prøvet at annoncere på Facebook og Instagram før, eller som kun har prøvet at booste opslag og gerne vil forstå, hvad platformen reelt kan.
Vi starter helt fra bunden: Hvad er Meta som platform, hvad koster det at annoncere, og hvordan sætter du din første kampagne op i Ads Manager, så den giver mening for netop din forretning.
Du får en tilgang til at finde dit eget annoncebudget ud fra din forretningsmodel og dine mål. Ikke ud fra generelle tommelfingerregler. Og du går hjem med en konkret liste over de begynderfejl, der koster mest, så du kan undgå dem fra starten.
Tag din computer med. Vi kigger i Ads Manager sammen.
Workshop 2: Facebook-annoncering for let øvede
8. oktober 2026, kl. 10-12, Spinderihallerne
Den anden workshop er for dig, der allerede er i gang med annoncering på Facebook og Instagram, men gerne vil forstå hvorfor tingene virker eller ikke virker.
Vi går bag om det grundlæggende og kigger på, hvad der reelt afgør, om dine annoncer performer: Meta Pixel, retargeting, A/B-test og hvordan du læser dine tal i Ads Manager og træffer beslutninger ud fra dem.
Du får en konkret tilgang til at få mere ud af det budget, du allerede bruger. Og en forståelse for hvornår du skal optimere, og hvornår du skal lade algoritmen arbejde.
Forudsætning: Du bør have en grundlæggende forståelse for Ads Manager, enten fra Workshop 1 eller fra egen erfaring.
Workshop 3: Introduktion til LinkedIn Ads
27. oktober 2026, kl. 10-12, Spinderihallerne
Den tredje workshop handler om LinkedIn Ads og er for dig, der sælger til virksomheder eller beslutningstagere.
LinkedIn er den mest præcise annonceplatform, du kan bruge til B2B. Du kan målrette på jobtitel, branche, virksomhedsstørrelse og meget mere, så dit budget kun rammer dem, der faktisk kan købe af dig. Men det er også den dyreste platform pr. klik, så du skal vide, hvad du laver.
Vi giver dig en praktisk introduktion til LinkedIn Campaign Manager, de vigtigste annonceformater og Lead Gen Forms. Og vi kigger på, hvordan betalt annoncering spiller sammen med dit organiske indhold og din egen rolle som afsender.
Hvem er workshoppene for?
Workshoppene er for iværksættere og små virksomheder i Vejle-området, der gerne vil i gang med digital annoncering eller blive bedre til det, de allerede gør. Uanset om du sælger B2C eller B2B, produkter eller services.
Du behøver ikke have erfaring med annoncering for at deltage i Workshop 1. De øvrige workshops bygger videre, men kan også tages enkeltvis, hvis du allerede har det grundlæggende på plads.
Praktisk
Alle tre workshops afholdes på Spinderihallerne i Vejle og varer 2 timer (kl. 10-12). Tag din computer med, så du kan arbejde med i din egen Ads Manager undervejs.
Har du spørgsmål til workshoppene, er du velkommen til at kontakte os hos Lead Your Way.