Markedsføringsguide til videobureauet
Hvis du laver landets fedeste videoer, så er det ærgerligt, hvis ingen andre ser dem. Marketing kan dog virke lidt som en jungle, så derfor får du her en lynguide tiltænkt videobureauer.
Der kan være store forskelle på videobureauer. Nogen er super niche, hvor andre gerne vil have høj volume af forskellige cases. Nogen fokuserer på pris, hvor andre lægger deres fokus på store avancerede kampagnefilm til TV. Derfor vil nogle forslag være mere oplagte end andre.
Netværk 🤝
På trods af jeg til daglig arbejder med digital markedsføring, så må man ikke undervurdere vigtigheden af netværk for denne branche. “Jeg kender én” er en vigtig sætning i denne branche. Der findes mange forskellige netværk derude og dit valg af netværk bør afhænge af din strategi.
Er dine ideelle kunder mindre erhvervsdrivende som ønsker film til hjemmesider, sociale medier, korte annoncevideoer samt du ikke er så fastlås på specifikke brancher, så kan du overveje lokale netværk som f.eks. BNI, der fokuserer på referencer. Det kan i realiteten også bare være et kontorhotel du sidder i. Det vigtigste er bare, at du ofte er omringet af dine potentielle kunder samt er den “nemme” løsning at gå til, når behovet er der.
Er du derimod mere niche og måske knap så afhængig af volume og mere niche, så bør du opsøge netværk, hvor din specifikke målgruppe befinder sig. Det kan være alt fra branchespecifikke netværk til netværksarrangementer, hvor du ved de deltager.
Annoncering på sociale medier 🎥
Der findes mange platforme til dette. De to mest oplagte ifølge mig til dette er Meta og LinkedIn. Valget afhænger dog igen lidt af målgruppen.
Meta, også kaldet Facebook og Instagram, kan være et godt værktøj til dig som ønsker at ramme flere forskellige brancher, der har brug for film, og ikke behøver at være meget specifik. Her kan du f.eks. finde målgrupper som “beslutningstagere i erhvervslivet” eller virksomheder med et hvis antal medarbejdere.
LinkedIn er et godt værktøj, hvis du er mere branchespecifik samt ikke så prissensitiv. Her kan du nemlig vælge en meget specifik målgruppe. Det kan være til dig som primært vil lave for én industri eller virksomheder af en væsentlig størrelse.
Google Search 🎯
Det vil være oplagt at bruge såkaldte søgeannoncer. De henvender sig nemlig til potentielle kunder, der sidder “i markedet” og leder efter din specifikke løsning. Det er dem du ser, når du selv sidder og vil google f.eks. “mekaniker odense”.
Her bør du være ret specifik i din annoncering, da et søgeord som “videoproduktion” målrettet hele landet hurtigt vil blive en dyr slåskamp med hård konkurrence i dette marked.
Prøv at tænke yderligere målretning ind. Det kan være geografisk placering, så du kun findes af folk fra et hvis område. Det kan også være specifikke søgninger på f.eks. filmtyper som dronefilm, timelaps, 3D, animation eller “reklamefilm til XYZ”.
Bonustip: Din hjemmeside skal helst være brugervenlig og nem at konvertere på, så du ikke ender med at betale for at sende en masse trafik ind, som du ikke kan konvertere.
Remarketing og Custom Intent 🎬
Dette er en udvidelse til Google Ads, hvor søgeannoncerne også lå. Her kan du dog vælge at bruge remarketing annoncer, hvor du bliver vist foran tidligere besøgende på dit website, der måske ikke lige var klar til at bestille ved første besøg.
Custom Intent minder lidt om remarketing, da de også er målrettet folks adfærd. Dog kan de målrettes folk som har besøgt konkurrenters hjemmesider. Lidt smart hvis du spørger mig.
Bonustip: overvej at bruge Youtube Ads i denne indsats. Youtube er blevet opkøbt af Google og derfor kan de arbejde sammen. Med så visuelt et produkt fortjener det næsten at blive vist mest muligt frem, hvilket Youtube giver mulighed for.
Organisk markedsføring 🤳
Organisk hentyder egenligt bare til, at det ikke er noget, som du behøver at smide annoncekroner i. Alt efter jeres brand kan I overveje at reposte dele af jeres værker samt behind the scenes på kanaler som Instagram, Tik Tok, Youtube og LinkedIn.
Ekstra tip 🎨
Vis dine film frem så meget som muligt. Der er ikke nogen grund til ikke at bruge dele af dem i annoncerne, da det i stor grad er social proof på, at du laver lige så gode film, som du siger, at du gør.
Ønsker du en skræddersyet marketingplan for dit videobureau, så tøv ikke med at smidde en besked til mig.