Sådan laver du bedre annoncer på Google Ads, med garanti

Skrevet

af | 22. aug 2018

Kender du det med, at du ikke ved om en annonce er god nok, om du skal skrive det på en anden måde, om du har en effektiv call-to-action osv?

Hvad hvis der var en måde, der sikrede, at du gjorde det helt rigtige hver gang?

Det findes!

Det er ikke en silver-bullet eller andet sjov, det er faktisk næsten kedeligt 😉

SPLITTESTING kaldes det. Hvis du laver 2 annoncer, som begge skal markedsføre det samme, men med forskelligt indhold og sætter dem aktive i samme tidsrum på samme segment (AdWords: keywords, facebook: målgruppe) – vil du kunne se, hvilken der performer bedst. Det vil sige, hvilken der har bedst CTR, lavest forbrug ifht resultat mv.

Nu skal du passe på, fordi vi er alle sammen rigtig glade for at have ret. Med det mener jeg, at vi har fx. en annonce kørende, som vi mener, vi kan lave bedre. Vi laver så en ny annonce (som vi selvfølgelig mener er LANGT bedre end den gamle). Så sætter vi den til at køre samtidigt (vi er jo kloge, og har lært at splitteste). Og 2 dage efter, har vi et salg på den nye annonce og intet salg på den gamle. BUM – jeg er ekspert og ved lige, hvordan man skriver annoncer. Du slukker straks den gamle og nyder resultatet på den nye og bedre annonce.

Hvor gik det galt ?

Flere steder hvis du spørger mig. Der er faktisk kun 1 tilfælde, hvor dette er den rigtige fremgangsmåde. Det er, hvis du har et MEGA budget og har lykkedes at trække ikke mindre end tusindvis af visninger, tusindvis af kliks på begge annoncer og iøvrigt har udvidet tiden til mere end 2 dage.

I dette tilfælde har du måske opnået et statistisk signifikant resultat og kan derfor pause din gamle annonce. Hvis du derimod har fået 20 klik på hver annonce og et par hundrede visninger, så er det mildest talt en farlig beslutning du har taget. Statistisk signifikant: Du har haft så meget trafik igennem, at du med mere end 95% sikkerhed kan sige, at det valg du foretager dig er korrekt. Sagt på en anden måde: du er nødt til at sikre dig, at begge annoncer har haft optimale betingelser og nok trafik igennem til at forsøge at sige noget intelligent om, hvad dine tal betyder, og hvad du bør gøre ved det.

Problemet med statistisk signifikans

I små nicher, målgrupper og på keywords med lav trafik, kan det være svært at opnå statistisk signifikans. Reelt set bør du have 100.000 vis af visninger, tusindvis af klik og hundredevis af salg før du kan sige, hvilken annonce der reelt er den bedste.

Derefter har du en yderligere problemstilling: Google foretrækker høj CTR, men det kan være din annonce med lav CTR, giver dig det største overskud (måske fordi du nævner en pris, der afholder mange fra at klikke på annoncen).

Fx.

AdWords kursus for super avancerede brugere 25.000 kr. – Køb her

I forhold til:

AdWords kursus for begyndere. Priser fra 500 kr. Læs mere her

Ved en lav CTR får du en lavere Quality Score hos Google, og du får dermed lavere placering (eller skal sætte din budpris op!) eller du ryger måske helt ud af resultaterne, fordi andre byder højere og har en bedre Quality Score end dig.

Andet problem er, at du har måske ikke råd til at vente på 200 salg, før du vælger den annonce, som tager sig ud til at være den bedste. Du har brug for resultater nu!

Så hvad gør en kløgtig dansk forretningsdrivende så?

Ryggen mod muren: Du vælger det bedste med de forudsætninger, du har. Gå efter den annonce hvor du får flest penge i kassen for færrest muligt penge i udgift – dvs. den annonce som giver dig bedst ROI (Return on investment). Hvis du samtidigt kan vælge den, hvor du har højest CTR og CR (conversion rate), vil du gøre dig selv en tjeneste.

Men vent lige til du har mere end 100 klik på en annonce og en stak salg. Der skal være en væsentlig forskel før du slukker for en annonce fremfor en anden. 2% forbedring er IKKE nok, hvis du samtidigt ikke har statistisk signifikans. Vi snakker 25%+ i forbedring, gerne mere.