Sådan laver du en god annonce på Google Ads – der performer DEL 2
Dette er en fortsættelse af del 1 som omhandler hvordan du gør klar til at lave den bedste annonce du kan. Hvis du ikke har læst del 1, så anbefaler jeg at du starter der.
Sådan skriver du en annoncetekst der sælger
Når du har strukturen på plads (DEL 1), er vi klar til at skrive en annonce der virker. Din annonce skal dække følgende krav:
- Ramme søgeordet der er søgt på i overskriften (overskrift 1 eller 2)
- Ramme søgeordet i Beskrivelse 1
- Indeholde jeres vigtigste USP’er
- Have både en overskrift 3 og Beskrivelse 2, der bygger videre på det du allerde har skrevet
- Have koblet flest mulige annonceudvidelser på, min. Siteextension, structured snippets, Call outs og Call
- Beskrive hvad I faktisk tilbyder kunden
- Pris hvis relevant
Og må også gerne indeholde
- Lidt personlighed fra virksomheden
- En skæv vinkel eller at I tør vise hvorfor I er anderledes end de andre
- En call to action
- Færre floskler ala “vi sikrer at alle er glade” og mere reelt indhold – hvad kan I, Hvad vil I, Hvad tilbyder i, Hvorfor er I kundens OPLAGTE valg?
En række eksempler på gode og dårlige annoncer
Her tager vi et par eksempler på annoncer til nogle søgninger og prøver at måle dem på kravene:Elgiganten
Godt: Landingssiden er god – det er en stor flot oversigt og fortælling om LG Tv, Der er flere USP’er. Søge ordet er med i overskriften (Er måske lavet via Keyword Insertion)
Dårligt: Der mangler flere overskrifter. Der mangler en Beskrivelse 2. Der mangler relevante links til forskellige LG tv – ikke “fladskærme” og Hvidevarer!!!!! Beskrivelse kunne godt fortælle mere om hvad de faktisk sælger. Tilbud og weekendtilbud skal være et sitelink, så beskrivelsen kan bruges til noget mere relevant for søgningen. URL udnytter ikke at tilføje søgeord elgianten.dk/tv/lg eller elgiganten.dk/lg-tv havde været bedre.
Her tager vi et kig på 2 alternativer på samme søgning.
Stylepit
Godt: URL vises med noget af søgeord. Gode USP’er og mange af dem. Seller ratings. Landingsside viser Ralph Lauren Skjorter.
Kan forbedres: Overskrift har ikke alle 3 muligheder. Fortæller heller ikke noget om at det faktisk er Ralph Lauren de sælger. Beskrivelse fortæller intet om søgningen heller. Sitelinks er heller ikke direkte relevante. Det er fint med oversigter – men der skal også være et sitelink direkte til det folk leder efter, fx. Ralph Lauren Skjorter, Ralph Lauren Bukser, Ralph Lauren Shorts, Ralph Lauren T-Shirts osv.
Care of Carl
Godt: Overskrift indeholder søgeordet. Noget af søgeordet indgår i beskrivelsen. URL har noget af søgeordet med. Typer er med (viser at de har et udvalg). Landingsside er super, både søgemaskineoptimeret tekst og en oversigt over Ralph Lauren Skjorter. Ekstra point for også at være på side 1 med Shopping annoncer på samme.
Kan forbedres: Mangler Overskrift 3 og beskrivelse 2. Fri fragt og fri retur står der unødigt 2 gange. Der mangler sitelinks. URL kan forbedres careofcarl.dk/skjorter/ralph-lauren ville være bedre.
En gylden mulighed i slutningen af 2018
Især nu hvor mange ikke har fået lavet Overskrift 3 (og 2!) og Beskrivelse 2, så er der virkelig mulighed for at få lov at markedsføre jeres virksomhed en del bedre end konkurrenten.
I kan fylde mere, fortælle bedre hvad I sælger og få en større CTR – bare ved at tilføje lidt jeres annonce.