Tjener jeg penge på mine annoncer?

Skrevet

af | 15. jan 2016

Det første og vigtigste spørgsmål, som AdWords relativt nemt kan give svar på – ifht. fx. en avisannonce, som du ikke med sikkerhed ved om har givet dig omsætning. I AdWords kan vi “spore” salget, dvs. vi kan koble vores webshop sammen med AdWords – så AdWords ved hvornår den har lavet et salg på vores webshop. Du kan dermed komme til at se, hvor mange penge har folk lagt i min butik, for de reklamekroner jeg har brugt.

En ret væsentligt ting, for de fleste e-købmænd 😉

Heri ligger også den største fejl, de fleste begår på AdWords. De tror at de bare kan sætte nogle annoncer op og så føle om det giver overskud eller ej. NEJ NEJ NEJ – du _SKAL_ sætte det rigtigt op, så du kan sammenholde salg med annonceudgifter.

Et lille eksempel

Forestil dig følgende scenarie: Du sælger pyntebark, og har tilføjet en række forskellige ord, såsom bark pynt, pyntebark, pynte bar mv. Du sætter om mandagen en annonce op på AdWords, og i løbet af de næste 7 dage, stiger dit salg på webshoppen med 5.000 kr om dagen. Du bruger godt nok 1000 kr om dagen på AdWords, men ved at din avance er høj nok til at det stadig sagtens kan svare sig.

Du har ikke sat sporing op på dit salg, men “ved” jo at salget kommer fra AdWords, så du kører på en uge mere, og en uge mere. Salget begynder at falde, til et lavere niveau end du startede med. Du tænker det må være en fejl, og fortsætter med at annoncere, du skruer faktisk lidt op og bruger 1500 kr om dagen, men dit salg rykker sig stadig ikke. Efter 1 måned er du godt træt af det hele og lukker annoncen fordi du har mistet mange tusind kroner og kan ikke forstå hvorfor AdWords ikke virkede i mere end en uge.

Du får hjælp af en Analyticshaj der fortæller dig al din nye salgstrafik er kommet fra et indlæg på et nyhedsmedie, hvor de har omtalt dit produkt med rosende ord og at din AdWordstrafik samlet kun har stået for 5000 kr i salg i alt.

A ha – AdWords er noget lort og skal ikke bruges tænker du.

Men nej, forkert igen.

Hvis du havde sporet, havde du vist at du havde valgt et forkert søgeord, “bar” i stedet for “bark”, og som du har postet 20.000 kr i – uden resultat.

Men at de rigtige ord du havde valgt, fx pyntebark faktisk har givet dig et fantastisk flot overskud og ekstra salg på webshoppen. Samlet har de gode ord på AdWords kun brugt 125 kr, og givet dig 5000 kr i omsætning, ca 1000-1500 pr uge igennem hele perioden. Det ville være synd at give afkald på!

Derfor: sæt sporing op, så du hurtigt kan se hvad der giver overskud og hvad der ikke gør.

Hvis du havde vist efter 7 dage at du havde brugt 5000 kr på et ord – uden at tjene en krone og 25 kr på et andet ord havde givet dig 1200 kr i omsætning, så vidste du nok hvad du skulle gøre! Hvis du er i tvivl – så skulle du pause ord nummer 1 og sætte budgettet op på ord 2 og se om du kunne tjene endnu mere på det.

Husk på, det er ikke garanteret at et søgeord (selvom det er “godt” og passer på dit produkt) er et ord, som kan give dig overskud. Der kan være så hård konkurrence på et ord, at prisen pr klik bliver så høj, at du ikke har noget overskud tilbage, når kunden køber.

Hvis du fx. skal betale 15 kr pr klik og der skal fx. 30 klik til et salg i gennemsnit, så koster et salg fra AdWords dig 450 kr eks moms. Det ryger direkte fra avancen på dit produkt! Hvis du sælger biler til 500.000 kr, er 450 kr måske en rigtig flot pris at få en ny ordre til, men hvis du sælger PC spil til gennemsnitligt 300 kr inkl moms. Så har du et kæmpe tab.

Det er vigtigt at du husker at gennemtænke hvad et salg må koste, og hvor meget en kunde typisk er værd for dig. Hvis dine kunder fx. køber noget via abonnement hos dig, og du typisk tjener fx 200 kr pr måned – men at du har kunden i gennemsnit 24 måneder, så har du en samlet værdi på kunden på 4.800 kr. Så er det synd kun at sammenligne med det direkte salg på førstedagen.

Hvordan finder jeg ud af hvad jeg tjener ?

Du kan både gøre brug af Google AdWords rapporter og lave om i dit “view”, så du hele tiden kan se hvad du tjener på de enkelte kampagner, annoncegrupper, annoncer og søgeord. Her følger en guide til hver ting.

1. Sæt en ugentlig rapport op – der fortæller dig om du tjener penge

Vil du læse videre?

Dette er en bid af en af lektionerne fra mit online kursus Google AdWords for Begyndere. Hvis du gerne vil læse videre og lære mere om annoncegrupper, struktur af din konto og opsætning af kampagner der giver flere penge på bundlinjen, skal du tilmelde dig kurset. Du kan læse mere om det her.