Hvad er en god klikrate (CTR) på LinkedIn annoncer? 👉
Hvad er en god klikrate (CTR) på LinkedIn annoncer? 👉
Når vi snakker klikrater på en annonce, så er det andelen af hvor mange der klikker, ud af hvor mange der har set annoncen. Feks hvis 100 har fået vist annoncen og 2 klikker, har vi en klikrate på 2%.
En høj klikrate er ofte et godt tegn på, at dit budskab er interessant for din målgruppe.
Udfordringen kommer der, hvor vi får en masse forkerte mennesker til at klikke. Så er det bedre at få færre klik, men at det engagerer den rigtige målgruppe og de mennesker vi gerne vil have i dialog.
>>Den anden dag havde vi et eksempel med en kunde, som havde en kampagne kørende med ganske høj CTR og relativt mange henvendelser. I annoncere slog de på at være de billigste, at de matchede alle konkurrenters priser og at prisen virkelig var værd at komme efter.
Eneste udfordring var bare at kunden var F***ING træt af at der var alt for mange henvendelser og kunder som kun fokuserede på pris og ikke på værdien i deres produkt!
Flere klik er derfor ikke ikke altid bedre. Men hvis målgruppen er overvejende rigtig og vi gerne vil øge trafikken fra annoncerne, kan vi finjustere dine målgrupper og budskaber yderligere – hvilket kan reducere dine klikpriser, og samtidigt øge relevansen og tiltrække (flere) af de rigtige kunder.
MEN HVAD SKAL CTR VÆRE PÅ? Er 1% godt eller dårligt?
Du kan altid sammenligne din CTR op imod en gennemsnitlig klikrate på en platform eller en målgruppe. Men det er også meget væsentligt at vurdere hvad formålet er med annoncen. Skal den faktisk tiltrække et klik eller er det vigtigere at de ser hele budskabet i videoen der følger med?
Hvis det er en annonce der lægger op til et klik, så skal du arbejde målrettet på at få forbedret klikraten – det kan vær du skal ændre budskab, call to action, ændre grafik/indhold, målgruppe mv. så du over tid får flere klik for den pris du betaler, slet og ret fordi dit budskab bedre rammer modtageren.
LinkedIn benchmarks at stræbe efter:
Klikraten (CTR) på LinkedIn tager kun højde for betalbare klik, hvor den gennemsnitlige CTR-benchmark ligger mellem 0,44%-0,65%. Det er vigtigt at bemærke, at disse benchmarks kan variere en smule afhængigt af den annonce-type, du bruger.
De gennemsnitlige CTR’er for LinkedIn er:
Sponsoreret indhold: 0,44% gennemsnitlig CTR
Tekst- og dynamiske annoncer: 0,024% gennemsnitlig CTR
One more thing…
…Det er vigtigt at differentiere performance på kold trafik, dvs. folk der aldrig har hørt om dig før, og på varm trafik, dem der kender dig.
Hvis du har en ny kold trafik, så vil din klikrate ofte være meget lav.
Hvis det derimod er annoncer mod dem som tidligere har set dine annoncer og interageret med dem, eller aktivt søger efter dig og dine ydelser – skal du forvente en højere klikrate. Men optimeringen følger selvfølgelig stadig selvom udgangspunktet er højere 🤓
Så husk, når du sammenligner en klikrate, at faktisk kigge på:
1. Hvor engagerede bør folk være, som ser den her annonce
2. Er det en kold eller varm målgruppe?
3. Er pointen at de skal klikke i det hele taget?
4. Er der noget i mit budskab eller kreativ som ikke gør det klart at de skal klikke?
Kig gerne på om din klikrate er bedre end den var sidste måned
Og hvis IKKE din klikrate bliver bedre over tid, så er det måske på tide at få frisket dine budskaber og målgruppe op. 🙏