Fra B2B Cheat Sheet til effektiv marketing (Webinar replay)

Skrevet

af | 8. jun 2025

Fra B2B Cheat Sheet til effektiv marketing

Her er de vigtigste takeaways fra webinaret med Malte Lange og Nicolai Fohlmann

Mange B2B-virksomheder kæmper med at få marketing og salg til at spille sammen. Man laver en audit, har en strategi i PowerPoint – og så står det hele lidt stille. Det ville vi gøre op med i dette webinar.

Her får du en opsummering af de vigtigste pointer fra sessionen “Fra B2B Cheat Sheet til effektiv marketing” med konkrete idéer, du kan tage direkte med tilbage til dit team.

Marketing er ikke en praktikantopgave

Webinaret tog udgangspunkt i vores eget værktøj – B2B Cheat Sheet – som er udviklet for at skabe struktur, overblik og handling.

1. Strategi og segmentering

Hvis du vil have resultater, skal du starte med fundamentet.

  • Hav en dokumenteret strategi, der er forankret i både salg og marketing

  • Vær enige om, hvem jeres målgruppe er – og hvordan I bedst rammer dem

  • Start bredt med segmentering, og skær ind i takt med at data og læring opstår

  • Husk: Flere produkter kræver målrettet kommunikation til flere grupper

  • En konkurrentanalyse er ikke pynt. Det er et nødvendigt pejlemærke

  • Find balancen mellem at være alt for alle og ingenting for nogen

2. Alignment mellem afdelinger

Alt for mange teams løber i hver sin retning. Det koster leads, tid og momentum.

  • Salg og marketing skal arbejde med samme mål og samme definitioner

  • Få styr på, hvad et godt lead er – og hvordan det behandles

  • Brug data og tracking til at spotte interessen, før kunden selv rækker ud

  • Se salg og marketing som én fælles motor, ikke to siloer

  • Tænk i tragte og tilpas budskaberne efter, hvor kunden er i rejsen

 

3. Content og synlighed

Din målgruppe er ikke ens. Det bør dit indhold heller ikke være.

  • Brug forskellige formater: video, grafik, tekst, PDF’er

  • Tilpas indholdet til den platform, du bruger

  • Spring på nye funktioner hurtigt. Platforme belønner early adopters

  • Personlige profiler på LinkedIn rækker længere end firmaprofiler

  • Folk køber af folk. B2B er stadig menneske-til-menneske

 

4. Leadgenerering og data

Hvis du ikke måler det, kan du ikke forbedre det.

  • Skel mellem MQL og SQL – og gør forskellen tydelig internt

  • Saml data ét sted, og brug dashboards aktivt

  • Definér relevante KPI’er for både ledelse og marketing

  • Forvent ikke at alt virker. Marketing er hypoteser, test og læring

  • Optimer løbende ud fra det, der performer – ikke det, der er “pænt”

 

5. Hvor skal du starte?

Se på din marketing-tragt. Hvor er den svageste led? Det er dér, du skal begynde.

  • Tænk kunderejsen som en tragt: opmærksomhed, tillid, handling

  • Tilpas indsatser og platforme til hvert trin

  • Og husk: Marketing virker ikke over natten. Men det virker