Er konverteringsstrategien rigtig opsat for din virksomhed?

Skrevet

af | 6. jan 2023

Er din konverteringsstrategi rigtig for din virksomhed?

I vores sidste opslag opsatte vi en problemstilling, der omhandlede manglen på konverteringer, på trods af en modtagelig, interesseret og engageret målgruppe.

Hvordan imødekommer man dette?

Hvis forbrugeren står ved dørtærsklen og er på kanten til at tage en økonomisk beslutning, så er det vigtigt ikke at overlade dem til sig selv. Kunden mangler nemlig overbevisning og det er her du som virksomhed, kan hjælpe dem med at komme indenfor døren.

Call to action er den direkte vej til kunden. Få kunden til at booke et møde – gå i dialog med dem og retfærdiggør din position i markedet. Hvad kan du tilbyde i forhold til dine konkurrenter? Tilbyder du en bedre 1-til-1 løsning? Eller har du en bedre, bredere og mere kompleks løsning? Hvordan skiller din virksomhed sig ud?

Spørgsmålet kan dog også være; er timingen rigtig? Har kunden brug for dig lige nu? Hvis ikke, så aftal et møde længere henne og følg op på dem, så du ikke mister et potentielt lead.

Hvis du hellere vil have at kunden overbeviser sig selv, så kan social proof være den rigtige løsning. Offentliggør anmeldelser, udtalelser og særligt kunde-cases om og fra din virksomhed. Vis hvem du har arbejdet med, hvad du har lavet og hvad de har fået ud af det.

Alt dette kan potentielt skabe større tillid, interesse og dermed bedre konverteringsrate for dig og din virksomhed.

Held og lykke med det.